Sälen - Lindvallen

Sälen - Lindvallen


Lindvallen er det perfekte skiområde for dig, som rejser med børn i alle aldre. 

I Lindvallen findes et af Europas største sammenhængende børneområder, Valleberget, hvor de fleste tallerkenlifter med tilhørende løjper giver den perfekte start på enhver nybegynders skikarriere. Ud over Valleberget byder Lindvallen på yderligere to børneområder og eventyrområdet Valletorget.

 

Skiløbet

Lindvallen er helt ideel for dig, som kan lide store, skønne carvingsving, da en stor del af nedfarten er bred og tilpas stejl. Ønsker du et mere udfordrende skiløb, skal du starte fra Söderåstorget og liften Express 303. Her finder du to af Lindvallens sorte løjper og tilmed SkiStar Sälens største faldhøjde på 303 meter. 

 

I Lindvallen finder du også en af Sveriges absolut bedste parker. Parken rummer bokse, rails og hop i forskellige sværhedsgrader og er populære blandt alle, både gamle og unge, og nybegyndere og erfarne. 

 

Lindvallen er koblet sammen med Högfjället via transportlifte, og tilsammen udgør de Lindvallen-Högfjällets skiområde. Med Ski & Badebussen kommer du nemt rundt mellem Lindvallen og Sälens øvrige skiområder. Bussen er gratis, når du har SkiPass.

 

Fakta Lindvallen

42 Lifter

3, stol lifte
42 Nedfarter
1 Park
1 Eventyrområde
3 Børneområde
 

Sort pist 3 Rød pist 14 Blå piste 6 Grøn pist 18