Du bliver nu sendt videre til vores søsterside: Norliv.dk

Vent venligst.. 2 sekunder

Selvom man på Nordseter er bedst kendt for deres fantastiske langrends løjper, ligger det nærmeste alpinanlæg kun 15 minutter væk.
Sjusjøen Skisenter - Kun 13 kilometer fra Nordseter finder du Sjusjøen Skisenter – et moderne og familievenligt alpint område midt i den smukke fjeldnatur. Her venter flotte pister i alle sværhedsgrader, effektive lifte og en fantastisk udsigt over både Sjusjøen og Lillehammerfjellet.
Skisenteret byder på godt preparerede bakker for både begyndere, familier og erfarne skiløbere, samt en spændende snowpark for dem, der vil prøve kræfter med hop og rails. For de yngste er der eget børneområde med lette bakker og skiskole, hvor dygtige instruktører sørger for en tryg og sjov introduktion til skisporten.
Når du trænger til en pause, kan du nyde en varm drik eller et godt måltid på den hyggelige café ved bunden af anlægget, eller tage en kort afstikker tilbage til Nordseter for at slappe af foran pejsen.
Sjusjøen Skisenter er det perfekte supplement til langrendsoplevelserne på Nordseter – her kan du kombinere stille fjeldture med fartfyldt alpint skiløb, alt sammen inden for få minutters afstand.
Sjusjøen Skisenter:
Her finder du i alt 4 lifter og 7 km pister fordelt på 8 nedkørsler.
Løjperne har en højdeforskel på 250 meter, og den længste nedkørsel er 2,2 km lang.
Seks-personers stoleliften tager dig til en fantastisk udsigt, som du får på toppen af skisportsstedet.
På toppen finder du en dejlig børnebakke med båndlift og Brannhytta. Brannhytta er en lille og charmerende café, der er åben hver weekend hele vinteren og i juleferien, vinterferien (uge 8 og 9) og i påsken.