Number of persons

Number of rooms

Max price

Aktiviteter - Gausta

Skal du og familien have en ordentlig én på opleveren?

Så besøg Gausta og Gaustatoppen. Her har du nemlig masser af muligheder inden for rækkevidde - både sommer og vinter:

 

Gaustabanen
Gaustabanen er en enestående bane, som kører på skinner inde i fjeldet og tager dig med op til toppen af Gaustatoppen. De første 50 år var Gaustabanen et lukket NATO-anlæg. Men i dag kan du og jeg også få del i den spændende oplevelse – dybt inde i fjeldet.

 

 

http://www.gaustabanen.no

 

 
   

 

Rjukan
Besøg byen Rjukan, som sammen med Notoddden er på UNESCOs verdensarvsliste – her er der flotte og historiske attraktioner for alle:

  • Vemork
    Rjukanfossen gav grundlaget for Vemork, verdens største kraftstation i 1911. Her finder du i dag Norsk Industriarbeidermuseum.
    Føl historiens vingesus, når du lærer mere om en af de vigtigste sabotageaktioner under 2. verdenskrig, hvor norske sabotører forhindrede tyskerne i at udvikle atomvåben af det tungtvand, som blev produceret her.
    https://www.nia.no/
     
  • Krossobanen
    En tovbane, som på 5 minutter fragter dig fra Rjukan og op til foden af Hardangervidda. Tag på tur i området på gåben, eller tag cyklen med banen op.
    Krossobanen blev bygget i 1928 som en gave fra Norsk Hydro, så Rjukans befolkning kunne komme op og se solen i vinterhalvåret, hvor dens stråler ikke når ned i byen.
    http://www.krossobanen.no/

     
  • Solspejlet
    Oplev hvordan solens stråler, på trods af de høje fjelde, som omgiver byen, stadig kan ses på Rjukans torv, selv i de mørke måneder. De store spejle er monteret på fjeldvæggen og reflekterer solstrålerne ned midt på torvet.

 

 

Vandring på Gausta
I området omkring Gausta er der en række vandrestier. Det skiftende landskab med Vestfjorddalen, Gaustatoppen og Hardangervidda Nationalpark lige om hjørnet gør vandreture i dette område til noget ud over det sædvanlige.
Længes du efter den gode følelse af at komme til tops, eller er du mere interesseret i at nyde timer alene med naturen? På Gausta finder du vandrestier, der tager fra et par timer til op til flere dage.
 

 

Sejltur
En rotur på stille Kvitåvatn med udsigt over Gaustatoppen er lige så fredfyldt, som det lyder. Vælg mellem kano, kajak eller robåd.

 

 

Padel 
Spil på Norges højeste padleanlæg lige ved siden af ​​Gaustablikk Fjellresort. Vælg mellem to baner med en "Instagram-venlig" baggrund, med en fantastisk udsigt over Gaustatoppen og Kvitåvatn.
Padel er en forholdsvis ny ketchersport i Norge, som på mange måder kan ligne en blanding af tennis og squash. Sporten spilles to mod to, hvilket gør det til en social sport for folk i alle aldre. Banen er mindre end en tennisbane, har glasvægge, og som i squash kan man bruge væggene i spillet. Ketsjeren er uden strenge og mindre end en squashketcher, hvilket giver bedre kontrol og kræver mindre styrke og tekniske færdigheder. Padel er derfor en sport, der giver en hurtig mestringsfølelse, et godt træningspas, og som passer til både voksne og børn.

 

 

Oplev fjeldet på cykel!


Oplev bjerget på cykel! I området omkring Gausta finder du flere cykelstier velegnet til både mountainbikes og landevejscykler. Nu kan du også leje fulddæmpede elcykler.

Cykler til hele familien
Nu kan du og hele din familie udforske og opdage endnu mere af Gausta.

Gausta Aktivitetssenter har investeret i over 30 nye fulddæmpede Scott elcykler i forskellige størrelser til voksne og unge, og kan nu tilbyde et komplet elcykeltilbud til hele familien! Du kommer længere, op ad de lange skrænter og rundt i området på stier, grus eller asfalt på en helt anden måde - og det uden at blive træt. Cyklerne har mange kræfter og gør ikke kun turen mere tempofyldt og spændende, men også mere behagelig og overskuelig i kuperet terræn.

Der er også anskaffet flere almindelige mountainbikes til voksne, unge og børn foruden nye balancecykler og Thule cykeltrailere, så selv de mindste kan komme med på turen. Hjelm er inkluderet i lejen. Cyklerne kan bestilles online senest kl 20.00 dagen før ankomstdatoen.