Telemarkskanalen
Vandreture på Venelifjeldet
Vrådal Golf
En 9-huls golfbane med smuk beliggenhed på Fossøy ved Nisser, omkranset af skov og fjeld. Banen er åben for drop-in hver dag forår/sommer/efterår, så længe forholdene tillader det. Banen åbnede i 2013 og er blevet omtalt som en rigtig god bane i flere medier. Ved banen er der café med salg af vafler, is, sodavand chokolade og sandwich mm.
Se Vrådal på cykel
På Straand Hotel kan man leje cykler og drage af sted på ture langs Nisser. Eller tag udfordringen at cykle rundt om Vråvatn. En tur på landevej på ca. 40 Km.
Straand Sommerland
Stort legeområde med trampoliner, gynger, vipper, klatrehuse, rutschebaner, forhindringsbaner og bold-områder. Sandstrand med stor vandtrampolin og behageligt badevand. Sommerrestaurant, hvor du kan nyde en kold øl, et glas vin eller lign. Beachvolleyball-baner med internationale mål, nede ved stranden. Klatretårn med flere klatreruter i forskellige sværhedsgrader, samt rapelling.
Kano- og bådudlejning
Indsøen Nisser byder på skær, øer og sandstrande. Lej en båd eller kano og få skønne oplevelser på vandet. Straand Sommerland / Straand Hotel lejer robåde, kanoer og vandcykler ud.
Turistinformationen udlejer også kanoer, kajakker og robåde med påhængsmotor.
Vrådal Slusemuseum
Museet ligger ved Småstraum Sluse og omhandler sluserne, træet der flyder på Nisser og bådtrafikken. Her er også et komplet skomagerværksted.
M/S Fram
Bygget så tidligt som i 1909 er M/S Fram et kulturhistorisk indslag i Vrådal. Båden har plads til 90 personer og har restaurant ombord. På sine faste sejlture mellem Nisser og Vråvatn passerer båden Småstraum, som er Europas højest liggende sluseanlæg.