Du bliver nu sendt videre til vores søsterside: Norliv.dk

Vent venligst.. 2 sekunder

Elgsafari
Elgsafari er en utrolig populær aktivitet. Vi kører i minibus til et naturskønt område med mange elge. Det sker ofte, at vi også ser andre dyr som ræv, rådyr og hjorte på disse ture. Vores guider har mange års erfaring med at spotte elge, og derfor er der altid gode chancer for at se dem.
Frisbeegolf
Frisbeegolf spilles som almindelig golf, men i stedet for bold og kølle bruges en frisbee. Målet er at ramme kurven med færrest mulige kast. Om onsdagen er der mulighed for at spille sammen med nogen, der kender spillet, og få en let introduktion til frisbeegolf.
I modsætning til traditionel golf kræver frisbeegolf ikke noget grønt kort, og det er en aktivitet, der er lige populær blandt både børn og voksne.
Besseggen
Besseggen ligger i Jotunheimen Nationalpark og er en af Norges mest kendte vandreruter. Turen går fra Gjendesheim op til selve eggen og tilbage igen. På den måde får du den fantastiske udsigt med, som alle kommer for at opleve.
Turen er forholdsvis krævende og tager cirka 6 timer. Med andre ord, en rigtig fjeldtur, som kræver godt udstyr og forberedelse.

Kano-og Kajakksafari
Dette er en kano- og kajaktur over fire fjeldsøer i området omkring Gålå. Gåturen mellem søerne foregår ad stier og seterveje, hvor kanoerne transporteres på små vogne. Turen kræver ingen tidligere erfaring, men et sikkerhedskursus er obligatorisk, før vi begynder at padle.
Ønsker du at padle i kajak, skal det oplyses ved tilmelding. En fantastisk tur i idylliske og rolige omgivelser – perfekt for både begyndere og naturelskere.

Gålå Challenge
Her får du chancen for at udfordre familie og venner i en spændende og uformel konkurrence. I området ved Røsslyngsetra kan du prøve kræfter med frisbeegolf, bueskydning, luftgevær – og meget mere…

Klatring
Klatringen foregår på en ca. 10 meter høj væg, og sikkerheden er naturligvis i top. Vi har alt det nødvendige udstyr, så du trygt kan hænge og dingle i klatrevæggen, hvis du mister grebet. Aktiviteten foregår ved Fagerhøi, ca. 20 minutters kørsel fra Gålå.
Tagestad Seter
Tagestad Sæter (seterdrift siden 1908) ligger med smuk udsigt over Gålåvannet – ved indkørslen til Wadahl Høgfjellshotel. Oplev traditionel sæterdrift på Gålå med tæt kontakt til dyrene. Her har du også mulighed for at se malkning og andet sæterarbejde i praksis.
For mere information, tilmelding og priser: +47 9777 6182