Fjeldturer.
Hemsedal er perfekt for dig der elsker at gå på fjeldet. Der er hele 41 fjeldturer fordelt på 210 km.
Tag stoleliften Hollvin Express til toppen og vælg mellem mange fjeldture i storslagne omgivelser.
På toppen nyder du den vidunderlige udsigt over Hemsedal, og du kan både vandre og cykle i bjergene.
Den højeste top i Hemsedal er Høgeloft på 1920 m.o.h
Ridning.
Hemsedals smukke og storslået natur indbyder til mange fine rideturer.
Der er mulighed for at komme ud på en times eller en dagstur og der er også mulighed for at komme på ridelejr.
Høyt og Lavt Klatrepark.
Hemsedals klatrepark venter på dig. Hav en aktiv og sjov dag fyldt med spænding og udfordringer sammen med familie eller venner. Her kan du køre zipline over Hemsila, klatre højt op blandt træerne og få et adrenalinkick af rang, når du springer ud fra det 12,5 meter høje klatretårn.
Klatreparken består af fem forskellige baner med forskellige sværhedsgrader. Banerne består af i alt mere end 50 forskellige momenter, alle placeret i og mellem træerne, hvor balancegang, ziplines og klatrevægge er nogle eksempler.
For mere information om klatreparken se her!
Fiske.
Der er rigtig gode muligheder for at fiske i Hemsedal både med og uden flue.
Her finder du 18 fjeldvand og 4 elve. Fiskesæsonen er fra ca. midt maj til midt september.
Se mere information om køb af fiskekort her
Badning.
I Hemsedal kan du bade i små fjeldvand, fosser og elve.