Number of persons

Number of rooms

Max price

Om Vemdalen - Klövsjö/Storhogna

 

Klövsjö/Storhogna vinter

 

Afslappende spaoplevelser og udfordrende skiløb. I Klövsjö ligger Vemdalens mest udfordrende mulighed for skiløb. Samtidigt byder Storhogna på spaoplevelser og skønne familiebakker. Her er også et aktivitetshus med bl.a. bowling, afslapningsområde og SkiStarshop med skiudlejning og salg af SkiPass.

 

Indkvartering

I Klövsjö findes moderne og nybyggede indkvarteringsmuligheder ved pisterne.

Her er plads til både den nærmeste og hele den udvidede familie. Der er også et lejlighedshotel, der støder direkte op til restaurant og pub.

I området er der sportsbutik og skiudlejning.

I Storhogna bor du på fjeldet i en hyggelig hytte eller på fjeldhotel med spa. 

 

 

 

Skiløb

Klövsjö og Storhogna er to sammenhængende skiområder, der byder på skiløb på to fjelde med mulighed for meget varieret skiløb. I Klövsjö kan du vælge mellem carvingbakker med fine skråninger, eller du kan prøve de tre fine, men udfordrende, pister, som har givet Klövsjö tilnavnet "skiløbernes skisted". Med Solliften kommer du hurtigt til Storhognadelen, pisterne er grønne, blå og røde og ligger så højt, at du løber i 100 % natursne.

 

 

 

Børneområde

I Klövsjö ligger Valles miniland, og ved Solliftens top venter Valles Skogsbrant med en skovbane for hele familien. I Storhogna er der også et børneområde med rullebånd og legeland lige ved Storhogna-M.

 

Faciliteter i området: Restaurant, toilet, grillplads og varmestue med børnehjørne med tv og dvd-afspiller.

 

 

 


 

 

 

 

 

Klövsjö/Storhogna sommer

 

I nærheden af vores indkvarteringsmuligheder er der vandrestier, cykelstier, fiskeri, to golfbaner og meget mere. Med bil kan alt dette nås inden for ca. 20 min.

I Vemdalsskalet er der også et supermarked, en stor sportsforretning med cykeludlejning samt en butik med brugskunst og interiør, som helt sikkert er et besøg værd. 

I området er der også flere restauranter og caféer, som holder åbent til frokost.