Kvitfjell

Kvitfjell


 
 

Kvitfjell Vinter 

 

Meget mere end verdens bedste skipister

På Kvitfjell findes der både pister for eliten og for begyndere i en unik atmosfære med hygge og afslapning.

 

På fjeldet i Gudbrandsdalen er der snegaranti. Kvitfjell alpincenter er blandt de første skisteder der åbner hvert år, og blandt de sidste der lukker ned igen. Her er det muligt at booke skiferien og være sikker på at der også er nok sne til at lege i.

 

Kvitfjell er kendt for sine grønne, brede pister, hvor børn og nybegyndere kan hygge sig, men også for de sorte pister med olympisk standard. Disse pister lagde grundlag for at Kjetil Jansrud blev en af verdens bedste alpinister, og hver vinter kommer han og resten af verdenseliten til Kvitfjell for at træne og køre World Cup.

 

Slap af

Kvitfjell er stedet for ren nydelse og afslapning. Slap af foran brændeovnen, i hytten med familien, i loungen på GudbrandsGard hotellet, i poolen, i spaen eller i en af de børnevenlige restauranter. Kvitfjell er stolt af at være en destination uden junk- og fast food. I stedet for tilbyder Kvitfjell spændende mad på alle spisestederne inspireret af Gudbrandsdalens frodige bjergskråninger. Der er spisesteder på begge sider af Kvitfjell.

 

Kvitfjell har en unik atmosfære, som blander det bedste fra skiferien med afslapning.

 

 

 

Børnenes Kvitfjell

Hele familien trives i Kvitfjell.  På begge sider af fjeldet findes der børneområder med pister og lifte godt tilrettelagt, så børnene får den bedste skioplevelse. Prøv slalompisten hvor børnene svinger mellem sjove figurer, leg i ”Snørøverland” eller bliv en del af skipatruljen.

I ”Snørøverland” på østsiden kan alle de små snepirater lege hele dagen. Deltag i skattejagt, prøv små hop, slalom mellem porte eller slap af på sne-piratfortet – en varmestue. De børn der ønsker at gøre en ekstra indsats for at hjælpe, kan være med i Kvitfjell’s egen Junior skipatrulje. Medlemmerne af skipatruljen får egen vest, walkie talkie og fordelskort som giver gode priser på varme drikke på serveringsstederne.

 

På den familievenlige vestside ligger også et børneområde, som er solvendt.

Prøv den grønne park for små parkentusiaster eller vær alpinstjerne for en dag på børnenes egen World Cup pist.

Du kan udfordre familie og venner på børnenes World Cup pist, som har startbur, porte og tidstagning – en miniversion af den pist, som verdenseliten konkurrerer i. Til næste sæson bliver området udvidet med blandt andet en ny rullelift.

 

Hvis børnene vil have mere udfordring, findes der også et parkområde med hop og rails i alle former, størrelser og sværhedsgrader. Kvitfjells parkområder er desuden kendt for at være spændende og forbedres hver dag med nye hop og rails.

 

Bliv betaget af Kvitfjell – Her findes noget for alle aldre.

 

Fakta om Kvitfjell

 

Kvitfjell - Sommer

For dig som elsker at nyde naturen og/eller kulturelle indslag, så har Gudbrandsdalen meget at tilbyde. På f.eks. Venabu fjeldet findes milevis af forskellige gåture, som kan være spændende og meget smukke områder. Turene går ind over fjeldet til forskellige kløfter, faldgruber, Sollia Kirke, med flere. I løbet af sommeren går der daglige fjeldturer til mange af fjeldtoppene, blandt andet Galdhøpiggen og Glittertind.

 

Kvitfjell Golfbane ligger i området i bunden af alpinanlægget. Derudover ligger der også et par andre fine golfbaner i Gudbrandsdalen. 

 

I Ringebu findes en af Norges største bevarede stavkirker, Ringebu Stavkirke (En kirke der er bygget ud af træ). Den har rødder fra 1200-tallet og er værd at besøge.

 

Prøysenhuset - Et nationalt kulturhus til ære for Alf Prøysen, der var norsk visesanger og forfatter. Huset byder på udstillinger, scene og flere aktivtetsrum, fx snedker-, skrive-, læse- og legeværksted. Husets cafeteria er indrettet med bageovn, hvorfra der vil være Prøyseinspireret bagning.